Gennemførelse af dele af Bandepakke IV
08. March 2024
Justitsministeriet
8. marts 2024
Sagsnr. 2023-05184, Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV)
Justitsministeriet har den 7. februar 2024 sendt udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) i høring.
Høringen har været drøftet i bestyrelsen i Landsforeningen af Forsvarsadvokater (LFFA).
LFFA’s bestyrelse har særligt hæftet sig ved punkt 3.5.1 (lovforslagets side 135 – 148), der handler om ophævelse af forbuddet mod at bruge civile agenter.
Det kan indledningsvist bemærkes, at de betænkeligheder, som Justitsministeriets strafferetsplejeudvalg har redegjort for i betænkning nr. 1023/1984, side 177 ff. (omtalt i lovforslagets side 141 ff) fortsat er til stede på samme måde i dag som for 40 år siden.
Det er ganske vidtgående at ophæve forbuddet mod at bruge civile agenter. For at forstå betænkelighederne ved et sådan lovforslag kræves dyb indsigt i alle problemstillinger, der knytter sig til civile agenter.
LFFA finder, at det ikke er forsvarligt på det foreliggende grundlag at behandle forslaget om ophævelse af forbuddet mod at bruge civile agenter.
LFFA henleder særligt opmærksomheden på to forhold, som medlemmerne af Folketinget nærmere bør orienteres om og derefter få lejlighed til at forholde sig til:
Hvem er de civile agenter?
På lovforslagets side 147 fremgår: ”Der vil dog i vurderingen skulle tages højde for, at personer, der skal kunne anvendes som civile agenter i kriminelle miljøer, ofte vil være en del af dette miljø og derfor ofte vil være involveret i kriminelle aktiviteter i et eller andet omfang.”
Det er vigtigt at understrege, at de personer, som politiet kan have interesse i at anvende som civile agenter, ofte vil være personer, som gennem lang tid har været dybt involveret i alvorlig og organiseret kriminalitet og fortsat er en del af dette miljø.
Der er således tale om personer, som domstolene som udgangspunkt ikke har tillid til, men som nu skal indgå som et vigtigt led i bevisførelsen i en straffesag.
Hvad er de civile agenters motiv?
Der er i lovforslaget ingen nærmere redegørelse for, hvilke motiver som civile agenter måtte have til at bistå politiet.
Tiltaltes forsvarer vil i praksis også have vanskeligt ved at få belyst den civile agents reelle motiv for at hjælpe politiet.
Der er ikke tale om en ”bedste-borger”, der blot vil hjælpe politiet med at opklare kriminalitet. Som nævnt ovenfor er en civil agent ofte selv dybt kriminel.
Er den civile agent drevet af spænding, fjendskab til mistænkte eller dennes gruppering, håb om at være på god fod med politiet? Der kan også være forhold omkring den civile agents personlighed, som kan have betydning. Der kan således indgå skjulte motiver og forhold hos den civile agent, hvilket kan påvirke det bevis, som ønskes indhentet ved anvendelsen af den civile agent.
Det er samlet LFFA’s opfattelse, at en ophævelse af forbuddet mod at bruge civile agenter er retssikkerhedsmæssigt særdeles betænkeligt. Det anbefales at udsætte behandlingen af forslaget til et senere tidspunkt.
Med venlig hilsen
Kåre Pihlmann