IDÉKATALOG VEDR. VARETÆGTSFÆNGSLING

Udarbejdet af tænketanken Forsete og Landsforeningen af Forsvarsadvokater

Unge varetægtsarrestanter

• Begrænsning af muligheden for varetægtsfængsling af unge – og evt. ustraffede – sigtede, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder. I Norge kan personer under 18 år kun fængsles, hvis det er ”tvingende nødvendigt”.

Betingelser for varetægtsfængsling mv.

• Skærpelse af fængslingsbetingelserne i rpl. § 762, sk. 1, nr. 1-3. Man kunne f.eks. erstatte ”bestemte grunde” med ”særlige grunde”.

• Skærpelse af kravene til anklagemyndighedens anmodning, jf. rpl. § 764, stk. 1, 3. pkt., således at anklagemyndigheden skriftligt skal redegøre for, hvordan fængslingsbetingelserne er opfyldt, jf. § 762, stk. 1, nr. 1-3, herunder hvad man konkret frygter, at sigtede vil gøre på fri fod, og hvorfor det er nødvendigt at fængsle den pågældende.
• Skærpelse af kravene til rettens begrundelse, jf. rpl. § 764, stk. 4, herunder hvad retten konkret frygter, at sigtede vil gøre på fri fod, og hvorfor det er nødvendigt at fængsle den pågældende.

Retshåndhævelsesarrest

• Ændre grænsen i § 762, stk. 3 til 60 dage og grænsen i stk. 2, nr. 2, til 3 måneder, således at retshåndhævelsesarrest ikke kommer på tale i mindre alvorlige sager.

Fængsling efter dom (rpl § 769)

• Ændring af rpl. § 769, således at der kun undtagelsesvis kan ske varetægtsfængsling under evt. appel, når dømte har været på fri fod under sagens behandling i første instans.
• Krav om fastsættelse af frist for fængsling under evt. appel, så domstolene ”tvinges” til løbende at overveje, om betingelserne fortsat er til stede.

Varetægtssurrogater (rpl. § 765)

• Mulighed for varetægtsfængsling ved brug af elektronisk fodlænke, når fængsling sker efter § 762, stk. 1, nr. 1-2. Dette er muligt i Norge.
• Øge anvendelse af gældende regler om varetægtssurrogat, f.eks. ved at ændre bestemmelsen således at domstolen skalanvende surrogatfængsling, hvor varetægtsfængslingens øjemed kan opnås hermed. Kan evt. kombineres med et krav til anklagemyndigheden om i anmodningen efter rpl. § 764, stk. 1, nærmere at redegøre for, hvorfor surrogatfængsling ikke er tilstrækkeligt.

Skærpelse af det strafferetlige værn mod kollusion mv.

• I kombination med tiltag, der skal reducere anvendelsen af varetægtsfængsling, kan det overvejes at skærpe det strafferetlige værn imod kollusion mv. Det kunne f.eks. være en skærpelse af straffen for vidnetrusler, ødelæggelse af beviser eller vedtagelse af nye strafsanktionerede regler om kontaktforbud ift. vidner – f.eks. med afsæt i reglerne om tilhold, opholdsforbud og bortvisning fra hjemmet.

Langvarige varetægtsfængslinger (rpl. § 768 a)

• Skærpelse af betingelserne for fortsat fængsling, når efterforskningen er afsluttet, eller der er er gået et nærmere angivet antal måneder. F.eks. kunne man skærpe kravet i rpl. § 762, stk. 1, nr. 1-3, fra ”bestemte grunde” til ”særlige grunde”, når der er forløbet 3 måneder og/eller efterforskningen er afsluttet. Tal fra Rigsadvokaten viser, at 60 % af den samlede varetægtsfængslingstid finder sted efter afslutning af efterforskning/tiltalerejsning.
• Forkortelse af tidsgrænserne i rpl. § 768 a. F.eks. kunne bestemmelsen formuleres således: ” 768 a. Medmindre retten finder, at der foreligger særlige omstændigheder, må varetægtsfængsling ikke finde sted i et sammenhængende tidsrum, der overstiger
  

           1) 6 3 måneder, når sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven ikke kan medføre fængsel i 6 år, eller

           2) 1 år 6 måneder, når sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover.”

Alternativt kunne der indføres en frist på 3 måneder, når sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven ikke kan medføre fængsel i 3 år.

• Skærpelse af kravene til at forlænge fængsling ud over tidsgrænserne i rpl. § 768 a. I dag kræver det kun ”særlige omstændigheder”. Man kunne i stedet skrive ”helt særlige omstændigheder” eller, at forlængelse kun kan ske ”helt undtagelsesvist” eller helt fjerne muligheden for forlængelse ud over tidsgrænserne.

Anticiperet bevisførelse/indenretlig afhøring

• Ændring af rpl. § 747, så det bliver nemmere for forsvareren at bede om anticiperet bevisførelse/indenretlig afhøring mhp. fængslingens ophævelse. Man kan f.eks. overveje at ændre ”kan” til ”skal” i rpl. § 747, stk. 3.
• Indføre regler om sikring af vidneudsagn via videoafhøring hos politiet som alternativ til fængsling efter rpl. § 762, stk. 1, nr. 3 (kollusionsarrest).

Rigsadvokatens meddelelse

• Det kunne anføres i meddelelsen, at anklagemyndigheden generelt skal have øget opmærksomhed og fokus på at begrænse brugen af varetægtsfængsling, og at der kun skal anmodes herom, når mindre indgribende foranstaltninger er utilstrækkelige. Sådanne foranstaltninger kan omfatte fængslingssurrogater, indskærpelse over for sigtede om, at han skal afstå fra kontakt til forurettede, indenretlig afhøring mv.
• Revision af Rigsadvokatens meddelelse, så denne forklarer betydningen af Højesterets nyere praksis.
• Rigsadvokaten kunne i meddelelsen pege på områder, hvor en kollusionsrisiko er mindre nærliggende, f.eks. hvor sigtede og anmelder ikke kender hinanden.
• Genindføre krav om, at anmodning om langvarig varetægtsfængsling udover frister i § 768 a skal forelægges for statsadvokaten (som det skete før 1/1 2003)

• Indføre pligt for politikredsene til løbende, f.eks. hver 3. måned, at indrapportere/offentliggøre antallet af arrestanter samt længden af varetægtsfængslingerne – som gennemsnit og/eller for hver enkelt (anonymiseret).

Vilkår for varetægtsarrestanter

• Begrænse brugen af besøgs- og brevkontrol i videst muligt omfang. Besøgs- og brevkontrol medfører øgede administrative omkostninger for kriminalforsorg og politi og er stigende. Tal fra Rigsadvokaten viser, at besøgs- og brevkontrol i 2023 steg til 66,8 % for både besøgs- og brevkontrol. I 2022 var tallene hhv. 62,8 og 62,9%. Navnlig når fængsling sker grundet risikoen for samstemning af forklaringer, og man så placerer de sigtede i samme arresthus med mulighed for fælles gårdtur, forekommer besøgs- og brevkontrol meningsløs. Besøgs- og brevkontrol er også en stor belastning for de indsattes pårørende.
• Sikre at varetægtsarrestanter har samme rettigheder som afsonere ift. bl.a. besøg, ringeadgang, undervisning og aktiviteter, fællesskab mv., hvis ikke der foreligger særlige efterforsknings- eller sikkerhedshensyn, der taler herimod.