Forsvarsadvokaterne bekymrer sig over (ud-)valg af lægdommerne

Det følger af Retsplejeloven, at der hvert 4. år skal vælges et antal personer til at virke som nævninger eller domsmænd, og de nye lister er i øjeblikket under udarbejdelse.

At være nævning eller domsmand er et ansvarsfuldt hverv og en grundpille i vores retssystem. Som nævning eller domsmand i en straffesag vejer stemmen lige så tungt som de juridiske dommeres, og vedkommende har dermed konkret indflydelse på, om den tiltalte skal dømmes, og hvilken straf han skal have.

Det er derfor vigtigt, at de valgte nævninge og domsmænd udgør et alsidigt og repræsentativt udsnit af befolkningen.

Justitsministeriets forskningskontor lavede i 2020 en undersøgelse, der viste, at sammensætningen af lægdommere for 2020-2023 statistisk set adskilte sig fra de danske statsborgere med hensyn til aldersfordelingen: Det fremgår af undersøgelsen, at andelen af personer i aldersgruppen 18-30 år var væsentligt underrepræsenteret, mens andelen af personer i aldersgrupperne 31-50 år og 51-80 år var overrepræsenteret i forhold til den danske befolkning.

Med andre ord kan yngre tiltalte opleve at blive mødt af et dommerpanel, der er væsentligt ældre end dem selv.

Domstolene behandler ofte tiltale mod unge personer i sager, der forudsætter forståelse for, hvordan unge personer interagerer med hinanden, eksempelvis under anvendelse af sociale medier, chatfora, apps, m.v., og ikke mindst i disse sager kan det være et problem, hvis der er en generationskløft mellem den tiltalte og domsmændene.

Landsforeningen håber derfor, at der ved udarbejdelsen af de kommende lister over nævninger og domsmænd vil blive taget højde for de problemer, som Justitsministeriets forskningskontor påpeger, så fremtidige tiltalte i højere grad får bedømt deres sager af mere jævnaldrende nævninger og domsmænd.

Landsforeningens formand, advokat Kåre Pihlmann, kan kontaktes om ovenstående på tlf. 5353 0001.