Kontrolforanstaltninger for terrordømte og radikaliserede

25. februar 2026

Høring over udkast til forslag til lov om kontrolforanstaltninger for terrordømte og radikaliserede (2023-04455)

Ved e-mail af 28. januar 2026 har Justitsministeriet anmodet om en udtalelse om udkast til forslag til lov om kontrolforanstaltninger for terrordømte og radikaliserede.

Høringen har været drøftet på et bestyrelsesmøde i Landsforeningen af Forsvarsadvokater (LFFA).

LFFA bemærker indledningsvist, at der med lovudkastet over for terrordømte og radikaliserede foreslås en række indgribende kontrolforanstaltninger, som kan være i strid med grundloven og Danmarks internationale forpligtelser. Forholdet til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser er omtalt i lovforslaget på side 108 – 131.

LFFA vil i dette høringssvar fokusere på kontrolforanstaltninger over for personer, der ikke er dømt for terror.

Derudover vil LFFA fremkomme med bemærkninger til den særlige advokats manglende mulighed for på vegne af den berørte at udøve effektiv kontraktion under rettens behandling af sagen.

Efter det foreslåede § 1, nr. 3, kan kontrolforanstaltninger efter denne lov fastsættes for personer over 15 år, der ikke er omfattet af nr. 1 eller 2, men vurderes at være særligt farlige radikaliserede og at udgøre en trussel, som ikke kan imødegås på anden måde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der udover de terrordømte omfattet af § 1, nr. 1 – som er hovedmålgruppen for den foreslåede ordning – og de tilfælde, hvor der kan gives kontrolforanstaltninger for særligt farlige radikaliserede, der er tidligere dømte, efter § 1, nr. 2, også vil kunne fastsættes kontrolforanstaltninger for øvrige særligt farlige radikaliserede, der ikke er tidligere dømte. Det forudsættes, at der vil være tale om helt ekstraordinære tilfælde.

I disse tilfælde vil der ikke være en dom, der kan understøtte, at der er tale om særligt farlige radikaliserede.

LFFA finder det overordentligt betænkeligt, at personer, der ikke er dømt, kan omfattes af kontrolforanstaltningerne. Det er helt grundlæggende i en retsstat, at enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist ved dom.

For så vidt angår personer i aldersgruppen fra 15 til 17 år, indeholder barnets lov en lang række muligheder for, at kommunen kan tilrettelægge hjælp og støtte efter en konkret og individuel vurdering af den enkelte unges og familiens behov, forhold og forudsætninger.

Barnets lov indeholder i § 47 hjemmel til, at børne- og ungeudvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, kan træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet.

Gældende lovgivning indeholder således en lang række muligheder for at håndtere unge radikaliserede, også selvom de pågældende ikke er dømt for noget strafbart forhold.

Efter det foreslåede § 18, stk. 2, 1. pkt., beskikker retten en advokat for den terrordømte eller radikaliserede, som underrettes om alle retsmøder i sagen, medmindre der er tale om et retsmøde efter § 15, stk. 3, eller § 20, hvor kun den særlige advokat deltager.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der skal beskikkes en advokat for den terrordømte eller radikaliserede. Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at den pågældende har den nødvendige repræsentation ved sagens behandling ved domstolene.

Det følger af det foreslåede § 18, stk. 2, 2. pkt., at retten beskikker en særlig advokat til at varetage den terrordømtes eller radikaliseredes interesser og på vegne af denne udøve partsbeføjelser i forbindelse med det forberedende retsmøde efter § 15, stk. 3, og med hensyn til oplysninger omfattet af § 15, stk. 2.

Det fortrolige materiale, der ligger til grund for farlighedsvurderingen og som skal indgå i sagen, men som af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan fremlægges for den terrordømte eller radikaliserede og dennes advokat, fremlægges for retten i lukkede retsmøder, så retten får det bedst mulige bedømmelsesgrundlag i sagen.

Ordningen vil endvidere som nævnt indebære, at der beskikkes en særlig advokat for den terrordømte eller radikaliserede, der har adgang til det samme fortrolige materiale som retten, og som har til opgave at varetage den terrordømtes eller den radikaliseredes interesser i relation til det fortrolige materiale under domstolsbehandlingen.

Det forudsættes, at den processuelle ramme for sagen tilrettelægges på en sådan måde, at den terrordømte eller radikaliserede og dennes advokat ikke får kendskab til, hvem der er beskikket som særlig advokat i sagen.

Det foreslås i § 21, stk. 1, at justitsministeren antager et antal advokater, der kan beskikkes efter § 18, stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås i § 21, stk. 2, at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om de pågældende advokater, herunder om vagtordninger, om vederlag for at stå til rådighed og om sikkerhedsmæssige spørgsmål.

Ordningen med den særlige advokat har ligheder med de såkaldte ”tys-tys advokater”, der kendes fra retsplejelovens § 784 stk. 2 (advokater, der kan beskikkes i visse sager om indgreb i meddelelseshemmeligheden mv.), retsplejelovens § 729 c stk. 6 (fravigelse af forsvarerens og sigtedes ret til aktindsigt) og retsplejelovens 754 c, stk. 4 (civile agenter).

“Tys-tys advokaterne” udpeges efter en i realiteten for offentligheden mørklagt procedure jf. bekendtgørelse nr. 1630 af 21-12-2010 om advokater, der kan beskikkes i visse sager om indgreb i meddelelseshemmeligheden mv. og bekendtgørelse nr. 1631 af 21-12-2010  om advokater, der kan beskikkes i sager efter retsplejelovens § 729 c om fravigelse af forsvarerens og sigtedes ret til aktindsigt.

Antagelse af “tys-tys advokater” sker ikke efter opslag, antagelseskriterierne er hemmelige, de udpeges kun for to år ad gangen og de er underlagt sikkerhedscirkulæret (nr. 10338 af 17-12-2014), der i § 14 stk. 2 stiller krav om, at ”tys-tys advokaterne” “har udvist ubestridt loyalitet” (over for staten).

Det er LFFA’s opfattelse, at den beskrevne ordning med en særlig advokat er meget betænkelig.

Det skyldes, at den særlige advokat ikke har adgang til at gennemgå sagen med sin klient, hvorfor adgangen til kontradiktion i realiteten er en illusion. Den særlige advokat er således ikke en reel garant for retssikkerhed for den berørte, der ved manglende efterkommelse af kontrolforanstaltningerne kan straffes med fængsel indtil 2 år jf. det foreslåede § 37.

Hvis ordningen gennemføres, skal LFFA foreslå, at den særlige advokat skal modtage materialet i god tid forud for retsmødet, så den særlige advokat altid sikres den fornødne tid til at sætte sig grundigt ind i sagen.

Det er ikke beskrevet, hvordan udpegningen af den særlige advokat skal ske. LFFA frygter, at Justitsministeren senere vil udarbejde en bekendtgørelse med indhold svarende til de to ovennævnte bekendtgørelser, hvilket i sig selv er betænkeligt.

Der kan godt argumenteres for, at identiteten på særlige advokater skal hemmeligholdes. Dette bør imidlertid fremgå direkte af lovteksten og nærmere begrundes i forarbejderne. Herved undgås spekulationer i offentligheden om den reelle baggrund for hemmeligholdelse af de særlige advokaters identitet jf. Folketingets ombudsmandsberetning nr. 2014.0020.

https://www.retsinformation.dk/eli/fob/2014/0020

Med venlig hilsen

Kåre Pihlmann