Kursus 25. april 2026 i Horsens og 9. maj 2026 i København
26. January 2026
Landsforeningen af Forsvarsadvokater holder kursus lørdag den 25. april 2026 kl. 9.30-16.30 på Scandic Opus Horsens, Egebjergvej 1, 8700 Horsens.
Samme kursus afholdes lørdag den 9. maj 2026 kl. 9.30-16.30 på Tivoli Hotel, Arni Magnussons Gade 2, 1577 København V.
Kurset er udelukkende for medlemmer af Landsforeningen af Forsvarsadvokater.
PROGRAM:
9.00-9.30: Morgenmad
9.30-11.00: Strafferetlige nyheder m.m.
Formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Kåre Pihlmann, gennemgår strafferetlige nyheder af særlig interesse for forsvarsadvokater, herunder nye afgørelser fra Den Særlige Klageret, hvor han er medlem. Endvidere gennemgår han den opdaterede vejledning om forberedelse og hovedforhandling i straffeankesager i Højesteret (vejledningen er ikke udkommet endnu).
11.00-11.20: Pause
11.20-12.30: Behandlingsordningen for seksualforbrydere
Horsens: Iris Billeskov Dam, funktionsleder, psykolog, og Helle Thorø, socialrådgiver, begge fra Retssexologisk Klinik, Region Midtjylland.
København: Rikke Kildevæld Simonsen, psykolog, ph.d, afsnitsleder og psykolog Jesper Mogensen, begge fra Rigshospitalets Sexologiske Klinik.
12.30-13.30: Frokost
13.30-14.15: Strafudmåling
Cand. jur. Henrik Kirk (tidl. bl.a. Retten i Glostrup) fortæller om strafudmåling med udgangspunkt i sit arbejde med udviklingen af strafudmåling.dk.
14.15-15.00: Jurabibliotek.ai
Digital forretningsudvikler fra Djøf Forlag, Ann-Sophie Sletterhage, fortæller om jurabibliotek.ai, der er en AI-assistent udarbejdet af Djøf Forlags juridiske eksperter. AI-assistentens besvarelser er udelukkende baseret på Djøf Forlags udgivelser og konsolideret lovgivning.
15.00-15.20: Pause
15.20-16.30: En status på den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse
Journalist Frauke Giebner, Politiken.
Næstformand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Charlotte Krarup, samler op på dagens indlæg.
Kurset svarer til 6 – 7 lektioner a 45 min. til den obligatoriske efteruddannelse for advokater.
Kursusbevis udsendes på mail til alle deltagere i løbet af maj.
Deltagelse i kurset koster 1.000 kr. med tillæg af moms.
Tilmelding sker ved at sende en mail til pt@strafferetsadvokaten.dk, hvor du skal skrive, om du deltager i Horsens eller i København.