Forsvarsadvokaterne: Tiden er løbet fra reglerne om navneforbud

18. April 2023

Forløbet i en meget omtalt straffesag fra Sydsjælland har vist, at tiden er løbet fra reglerne om navneforbud.

I den pågældende sag foretog politiet anholdelse af en sigtet søndag den 16. april 2023 ved 15-tiden, og en dommer nedlagde i forbindelse med grundlovsforhøret dagen efter, mandag den 17. april 2023 kl. 11:10, navneforbud, der beskytter den sigtede mod offentlig gengivelse af hans identitet.

Imidlertid var sigtedes navn allerede flittigt delt på sociale medier forud for navneforbuddet den 17. april 2023 kl. 11:10, og heri består problemet:

Det fremgår af Retsplejelovens § 31, at Retten i straffesager kan forbyde, at der sker offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede, når offentlig gengivelse må antages at bringe nogens sikkerhed i fare, eller vil udsætte nogen for unødvendig krænkelse. Ifølge praksis finder bestemmelsen navnlig anvendelse i efterforskningens indledende fase.

Et navneforbud har imidlertid ikke tilbagevirkende kraft og omfatter dermed ikke oplysninger, der allerede er offentliggjort, f.eks. opslag på sociale medier.

Endvidere er det Retten, der på et retsmøde vurderer, om der skal nedlægges et navneforbud, og af praktiske årsager vil det kun yderst sjældent være muligt at opnå Rettens vurdering inden afholdelsen af Grundlovsforhør.

Med andre ord: Et navneforbud har i praksis ingen betydning, såfremt sigtedes navn allerede er offentliggjort, inden retten når at træffe afgørelse.

Det er vigtigt, at bestemmelserne om navneforbud fortsat giver en reel beskyttelse mod identifikation, ikke blot af hensyn til sigtede men tillige:

  1. For at undgå påvirkning af en igangværende efterforskning, f.eks. beskadigelse af spor ved at nysgerrige opsøger sigtedes bopæl
  2. For at sikre, at personer med relevant viden kontakter politiet, og ikke undlader fordi de tror, at rette gerningsmand er pågrebet
  3. For at undgå risikoen for at uskyldige hænges ud for alvorlige forbrydelser.
  4. For at undgå at Politi og Kriminalforsorg skal bruge ressourcer på at beskytte sigtedes sikkerhed.

Reglerne om navneforbud fik deres nuværende udformning i 1999 og afspejler derfor tiden forud for, at sociale medier gjorde det muligt for alle med internetadgang at offentliggøre en sigtets identitet.

En mulig løsning kunne efter Landsforeningens opfattelse bestå i, at Retsplejelovens § 31 afløses af en bestemmelse, hvor sigtede i udgangspunktet er beskyttet af identifikationsforbud indtil dom, medmindre hans identitet har samfundsmæssig interesse. Alternativt at politiet får kompetence til – evt. efter begæring fra sigtede, forurettede eller vidner – administrativt at udstede et navneforbud, der så kan indbringes for retten, hvis pressen eller andre relevante aktører ønsker det.

Dommerforeningen og Danske Advokater pegede allerede på problemet i 2014 i forbindelse med den såkaldte Brian Holm-sag, men siden er intet sket, og sagen fra Sydsjælland illustrerer behovet for, at reglerne afspejler den digitale tidsalders problemer.

Nyheder

Se alle
Studieturen til Jordan i maj 2025 aflyses
På grund af situationen i Mellemøsten har LFFA's bestyrelse besluttet at aflyse studieturen til Jord...
Læs mere link
Studierejse til Færøerne 5.-7. juni 2024
Der er for øjeblikket 4 medlemmer på venteliste til turen.
Læs mere link
Live-blogging fra retsmøder kan skade processen
Det fremgår af Retsplejelovens § 182, at vidner i retten afhøres hver for sig og ikke forinden må hø...
Læs mere link
Rørdam-udvalget: bedre eller bare billigere proces?
Det er en kendt sag, at sagsbehandlingstiderne ved domstolene er blevet endog meget lange. Landsfore...
Læs mere link
Skriv til os

Ring til os