Høring over Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmel-se (Justitsministeriets sagsnr. 2020-730-0367)

Justitsministeriet har med mail af 19. februar 2020 bedt om blandt andet Landsforeningen af Forsvarsadvokaters eventuelle bemærkninger til Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse.

Betænkningen har været drøftet i Landsforeningens bestyrelse, som noterer sig, at et enigt Straffelovråd efter gennemgang af en omfattende retspraksis konstaterer, at den nuværende formulering af voldtægtsbestemmelsen ikke i tilstrækkelig grad sikrer den seksuelle selvbestemmelsesret og den personlige integritet. Straffelovrådet foreslår derfor, at straffelovens § 216 om voldtægt formuleres, sådan at den dækker enhver form for ufrivillighed i den seksuelle handling

Et flertal på 10 af rådets medlemmer foreslår, at voldtægtsbestemmelsen baseres på et kriterium om frivillighed. En frivillighed, som skal være kommet til udtryk. Et medlem af rådet foreslår, at voldtægtsbestemmelsen baseres på et kriterium om samtykke. Et samtykke som kan gives stiltiende.

Om den ny voldtægtsbestemmelse skal baseres på et kriterium om frivillighed eller på et kriterium om samtykke, har været ivrigt debatteret i offentligheden. Landsforeningen har noteret sig, at en række af de eksempler, som også folketingspolitikere og retsordførere har nævnt i den offentlige debat, ikke er i overensstemmelse med hverken gældende eller fremtidig praksis efter hverken flertallets eller mindretallets forslag.

Under høringsfasen har statsministeren givet udtryk for, at regeringen agter at fremsætte et lovforslag om en samtykkebaseret bestemmelse om voldtægt. Flere politiske partier har tilkendegivet, at de også ønsker, at den fremtidige voldtægtsbestemmelse skal være baseret på samtykke.

Det er et politisk valg, om en ny voldtægtsbestemmelse skal baseres på frivillighed eller samtykke, men Landsforeningen finder det bekymrende, såfremt det politisk valg træffes på baggrund af antagelser, som ikke er funderet i hverken den praksis, som i dag er hos domstolene eller den udarbejdede betænkning.

Landsforeningen lægger vægt på, at der er størst mulig klarhed om reglerne, således at det for borgerne vil være forudsigeligt, hvordan reglerne anvendes. Landsforeningen lægger derudover vægt på, at sædvanlige seksuelle relationer i ligeværdige forhold ikke kriminaliseres.

Disse hensyn finder landsforeningen bedst tilgodeses med det forslag, som er fremsat at Straffelovrådets flertal, som retter fokus mod det centrale, at seksuelle relationer mellem mennesker skal basere sig på frivillighed. Ethvert individ har ret til seksuel selvbestemmelse, og at enhver seksuel handling skal basere sig på gensidig frivillighed. Det er da også dette kriterium, der anvendes i hovedparten af de lande, herunder Sverige, som vi sammenligner os med.

Sigtet med forslaget er, at der i nogle tilfælde, hvor der i dag ikke synes at kunne, skal kunne dømmes for voldtægt. I de fleste sager om voldtægt har kun de to parter været til stede. De er ikke uenige om, at der har fundet et samleje sted, men de har en forskellig opfattelse af, om det skete med begge parters indforståelse.

Landsforeningen finder det væsentligt at fremhæve, at det fortsat er anklagemyndigheden, der skal bevise gerningsmandens forsæt. Uanset om man indfører et frivilligheds- eller samtykke kriterium, vil det, og bør det også i praksis fortsat kunne give anledning til betydelige bevismæssige vanskeligheder at bevise gerningsmandens forsæt.

Landsforeningen stiller sig forhåbningsfuld i forhold til, at en ændret formulering af voldtægtsbestemmelsen, ud over et udvidet strafferetligt værn af den personlige integritet og selvbestemmelsesret i seksuelle relationer, i høj grad vil være med til at påvirke kulturen omkring seksuelle relationer. Landsforeningen skal opfordre til, at der arbejdes massivt med oplysning af unge omkring disse forhold og gensidig opmærksomhed.

 

Med venlig hilsen

Kristian Mølgaard