Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsple-jeloven og forskellige andre love

(Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselsplad-ser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.)

Ved e-mail af 3. marts 2022 har Justitsmisteriet anmodet om bemærkninger fra Landsforeningen af Forsvarsadvokater (LFFA) til ovennævnte udkast.

LFFA finder lovforslaget om en helt ny ordning med leje af fængselspladser i Kosovo stærkt betænkeligt.

Kosovo er et land, der er meget forskelligt fra Danmark. Kosovo er hverken medlem af EU, FN eller Europarådet.

Straffeloven indeholder i § 80 en bestemmelse om, at der ved straffens fastsættelse skal tilstræbes ensartethed i retsanvendelsen. Realiteten i en sådan bestemmelse forudsætter nødvendigvis tillige en vis grad af ensartethed i straffuldbyrdelsen/strafafsoningen.

De straffe, der er udmålt, må som følge af princippet i § 80 være fastsat ud fra en vis forudsat standard af afsoningsforhold. Hvad enten dømte ved dommen er bestemt at skulle udvises eller ej, er straffastsættelsen således ikke (nævneværdigt) påvirket heraf. Den, der er dømt fx for indsmugling af 1 kg kokain idømmes således i udgangspunktet samme straf, uanset om vedkommende potentielt kan udvises eller ej, hvilken ensartet straf netop er et udslag af det meget centrale princip i straffelovens § 80.

Hvis imidlertid den udenlandske dømte udvises og som konsekvens heraf overføres til afsoning i Kosovo påføres vedkommende betydeligt anderledes afsoningsvilkår for samme kriminalitet, end den der ikke udvises.

Vedkommende afskæres muligheden eller indskrænkes som minimum væsentligt i sine muligheder i forhold til opretholdelse af kontakt med sine pårørende.

Vedkommende afskæres/begrænses endvidere i muligheden for resocialisering gennem kontakt med et mere differentieret udvalg af medindsatte og gennem kontakt med danskuddannede fængselsfunktionærer.

Vedkommende synes også at blive begrænset i forhold til mulighederne for ved senere prøvelse af udvisningen at få denne omstødt.

Det forekommer videre LFFA yderst betænkeligt, at mulighederne for kontakt klient og forsvarer imellem i forhold til den dømtes forhold under afsoningen begrænses overordentlig effektivt ved overførsel af den dømte til afsoning i Kosovo.

Samlet er det LFFA’s opfattelse, at leje af fængselspladser fjernt fra Danmark, i en kultur væsentlig forskellig fra den danske, bryder med helt fundamentale forudsætninger om, at afsoningen af den af den dømmende stats idømte straf effektueres af den dømmende stat, på dennes territorium, i en institution, der varetages af samme stat, og hvor det er denne stats retsregler, der er gældende.

Med venlig hilsen

Kristian Mølgaard