Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (Styrket rådgivning til ofre for seksuelle overgreb og styrket indsats mod stalking)

Justitsministeriet har med mail af 23. august 2021 bedt om blandt andet Landsforeningen af Forsvarsadvokaters (LFFA) eventuelle bemærkninger til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og tilholdsloven.

Lovforslaget har været drøftet i LFFA’s bestyrelse, som finder lovforslaget betænkeligt og som skal opfordre til, at lovforslaget formuleres mere præcist, eller sådan at man i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget i alt fald mere præcist i forarbejderne angiver, hvori et strafbart gerningsindhold skal bestå.

LFFA’s bemærkninger fokuserer alene på den ny-kriminalisering, som omfatter uønsket kontakt uden forudgående tilhold til gerningspersonen.

Spørgsmålet om kriminalisering af stalking har tidligere været gjort til genstand for overvejelser i både Straffelovsrådet (redegørelse af 15. februar 1988) og Strafferetsplejeudvalget (bet.nr. 1526/2011). I begge udvalg har man undladt at udarbejde en stalkingbestemmelse, blandt andet fordi man har fundet det vanskeligt at angive en præcis definition. Man har derfor lovteknisk fundet, at det forudgående tilhold var en passende afgrænsning af det strafbare område, således at krænkeren ikke kunne være i nogen vildfarelse om, at kontakt ville være ulovlig.

Når LFFA finder det særdeles væsentligt, at der angives et præcist kriterium, skal det blandt andet ses på baggrund af, at man kan frygte, at anmeldelser om stalking vil blive endnu et middel, herunder med betydelig risiko for misbrug i f.eks. sager om samvær og forældremyndighed til børn.

Fra Strafferetsplejeudvalgets betænkning 1526/2011, s. 98, hvor det i kapitel 5.3 overvejes om en bestemmelse om straf og fredskrænkelse mv. uden forudgående tilhold, skal LFFA henlede opmærksomheden på følgende afsnit:

”Man kunne for så vidt – eventuelt i kombination med skærpede krav til forulempelsens grovhed – fjerne kravet om forudgående advarsel. Dette ville imidlertid bevirke, at prøvelse af karakteren af den uønskede kontakt, der i dag sker ved politiets behandling af en anmodning om tilhold, skulle foregå under en straffesag. Noget sådant ville under alle omstændigheder forsinke sagens behandling væsentligt men også føre til en mindre hensigtsmæssig håndtering, og herunder vanskeliggøre en løsning i mindelighed.” ……

I de konkrete bemærkninger til stalkingbestemmelsen i lovforslagets nr. 1 skitseres en række af de hensyn, som kan indgå ved fastlæggelsen af det strafbare forhold. Der er imidlertid ingen eksempler, eventuelt fra retspraksis, hvor den nærmere afvejning skitseres, f.eks. betydningen af den tidsmæssige udstrækning af henvendelser.

Det vil givet være sådan, at en række sager har en grovhed eller et omfang, så de ikke giver anledning til tvivl. Det er imidlertid samtidig erfaringen, at der i en række sager er tale om henvendelser, som omhandler episoder det kan være svært at adskille fra almindelig dagligdags adfærd. I disse sager har parterne ofte en fundamentalt forskellig opfattelse af, hvordan parternes grundlæggende relation er. I bemærkninger angives:

 

”Der kan således også være tale om almindelig, dagligdags adfærd, der imidlertid på baggrund af en samlet vurdering, herunder særligt gerningspersonens og forurettedes forudgående relation og adfærdens hyppighed, antager karakter af chikane.”

Det er LFFA’s opfattelse, at dette vil give en meget stor retsusikkerhed, ligesom det må antages, at sager om stalking vil kunne kræve en endog meget omfattende bevisførelse i retten, fordi man er nødt til at til både at få belyst parternes forudgående forhold samt de konkrete kontakter.

En så løs karakteristik af det strafbare gerningsindhold må udover den meget omfattende bevisførelse i retten, tillige gøre det vanskeligt at fastlægge, om gerningspersonen har haft forsæt i relation til bestemmelsen.

LFFA kender ikke til omfanget af lignende lovgivning i andre lande, men LFFA finder, at det kunne være hensigtsmæssigt med en afklaring af i hvilket omfang andre lande har erfaringer med lignende bestemmelser, herunder i henseende til præcisering af gerningsindhold.

Med venlig hilsen

Kristian Mølgaard